Garda
Rejser

Sådan kommer du nemmest til Gardasøen

Til forskel fra storbyferie eller en chartertur til Mallorca, så er det oplagt at smide teltet i bagagerummet eller spændende campingvognen bag på bilen og køre selv til Gardasøen.

For selvom der er 1.500 kilometer til Gardasøen, så er det en overkommelig opgave at køre dertil selv. Specielt hvis du tager en overnatning på ved ned igennem Tyskland.

At have sin egen bil med har også flere andre fordele.

For det første er det nemt at komme rundt. Og da Gardasøen er stor og med mange interessante byer, så vil det være synd kun at opholde sig i netop den by, hvor man har slået sit telt op eller parkeret sin campingvogn.

Samtidig giver en bil også mulighed for at besøge andre steder i Italien eller de nærliggende lande. For hvorfor nøjes med Gardasøen, når der er så mange andre, smukke steder i nærheden.

En bil gør det også nemmere at have sine ting med. I behøver ikke tænke på at begrænse jeres tøjpakning så meget. Og børnene kan også have mere legetøj med til ferien.

Men først og fremmest er det friheden ved at have en bil, der er den største fordel. For ud over Gardasøen ligger der en masse spændende byer i nærheden. Så har I en bil med, bør I f.eks. besøge Milano eller Verona, der begge kan nås på en dagstur.

Alternativer

Hader I tanken om at starte ferien med en lang tur ned igennem Tyskland, er der også den alternative løsning at flyve til en storby i nærheden af Gardasøen – og så leje en bil der.

Her får I stadig friheden ved at have en bil – men slipper for den lange køretur. Og det behøver heldigvis ikke være så dyr en løsning.

Det er dog værd at sammenligne flypriser og billeje. For ofte kan det f.eks. bedre betale sig at leje en bil i Sydtyskland (f.eks. i München) og så køre det sidste stykke selv.

Så billeje kan være et rigtig godt alternativ til at køre hele vejen selv. Eneste minus er vel, at man ikke umiddelbart kan have eget telt eller campingvogn med.

Men heldigvis betyder det ikke så meget. For vil du gerne bo i telt eller campingvogn ved Gardasøen, kan det også lejes på stedet.